
Welsh Springer Spaniel
-en livsstil!
Velkommen til Kennel Exima og facinationen af denne smukke og livlige race.
At leve med Welsh Springere giver høj livskvalitet hver dag.
De fortjener det bedste hundeliv!
Introduktion
Kennel Exima lagde navn til det første kuld hvalpe i 1994 og i de følgende år fulgte flere kuld Engelske Springer Spaniels og Welsh Springer Spaniels.
Derefter var der pause men jeg er nu klar igen til at dele min glæde, kærlighed og passion for racen samt lejlighedsvis opdrætte et kuld racetypiske Welsh-hvalpe.
Kennelen er beliggende i Ringe på Midtfyn i landlige omgivelser men alligevel tæt på byen.
Hundene bor naturligvis i huset hos mig og kan boltre sig i stor indhegnet have.
Jeg håber du har lyst til at læse mere om mit liv med denne dejlige og alsidige race!
Om du drømmer om at anskaffe dig en Welsh eller blot ønsker information om racen, håber jeg du vil blive klogere ved at læse med.
Mit navn er Kirsten Vorup og jeg ville gerne have været dyrlæge men det forblev en barnedrøm.
Et liv med dyr har jeg dog altid haft, fra marsvin, kanariefugle, undulaten Piphans, flere katte og heste til hunde!
Da jeg, som voksen, skulle vælge race blev det en spaniel og det har jeg aldrig fortrudt, de passer perfekt til mit temperament.
Læs videre og find ud af, om de også er noget for dig.
Idun, Lina og jeg byder velkommen.
Alle fotos er mine egne.
Siden er kærligt kommenteret og korrigeret af mine børn Rikke, Henrik, Cecilie og Kristoffer.


Seneste nyt
Her opdateres løbende seneste begivenheder, store som små.
Hanhund til de, forhåbentlig, kommende hvalpe er fundet.
Han bor i Danmark og har bl.a. svenske, finske og ikke mindst danske aner.
Han er et perfekt match!

Så nu venter vi bare... Liiiina?

Hvalpe
Lejlighedsvis opdræt af racetypiske Welsh Springer Spaniel hvalpe med fokus på prægning, udeliv og sociale kompetencer, der ruster hvalpen til et godt liv i sin nye familie.

Et aktivt liv
Ser du frem til et aktivt hundeliv, er en Welsh det helt rigtige valg. Den er med på alle de aktiviteter, du tilbyder den.

Mål og værdier
Opdræt af Welsh Springer Spaniels, der har et smukt eksteriør og ikke mindst et typisk Welsh-temperament.

Hvad kan du forvente
Welsh Springer Spaniels er fantastiske familiehunde, der holder af alle medlemmer af familien og hilser gæster velkommen.

Kennel Exima er drevet af en passion for Welsh Springer Spaniels og et ønske om at dele glæden ved disse fantastiske hunde med andre.
Øjeblikke med mine hunde/galleri
Se billeder af mine Welsh Springer Spaniels i aktion, både til træning, udstillinger og som familiehunde. Følg med i mit daglige liv med hundene og bliv inspireret til et aktivt liv med din egen hund.
